27.1.07

Video-klip "Operatørrummet"



I september 2006 var en del af OZ9HBOs og OZ7SKVs medlemmer ude og se Martins vippemast. I den forbindelse fik vi også en fremvisning af operatørrummet ved foden af masten. Herfra bliver der bl.a. regelmæssigt kørt 2 meter aktivitetstest. Endvidere bor DX-clusteret OZ2DXE også her.

Det er blevet til et lille to-minutters video-klip hvor Michael OZ7MKS fortæller om setupet.

23.1.07

Afstemning, hvordan læser du CQ Vestjyden?


OZ7SKV, der regelmæssigt har afstem-ninger om vores hobby, har for tiden en afstemning om hvordan du læser radio-bladet CQ Vestjyden. Vi er naturligvis spændte på resultatet og opfordrer dig til at kikke forbi oz7skv.dk og stemme.

18.1.07

DRs AM-sendinger samles på P5


Samtidig med lukningen af Kalundborg langbølgesender reducerer DR kraftigt i AM-sendingerne. Fra den 15. februar vil der således kun blive sendt en række radioaviser, vejrmeldinger samt andre special-udsendelser på P5 mellembølge. Den øvrige tid vil senderen være slukket for at spare på strømudgiften. Du kan læse mere på dr.dk/presse.

15.1.07

Foredrag om QSO-teknik i OZ9HBO


Jakob OZ7AEI fortæller om bl.a. QSOer, DX, contest, diplomer og log-programmer torsdag den 25. januar. Læs mere i januar 2007 udgaven af CQ Vestjyden. Alle er velkommen til dette spændende foredrag.

Åbning af yderligere kalde-signalserier til amatørradio-tjenesten


IT- og Telestyrelsen har besluttet at åbne en række kaldesignal-serier for ansøgninger om kaldesignal til amatørradiotjenesten. Læs mere på itst.dk

5.1.07

Ny udgave af CQ Vestjyden (1. kvartal 2007)


Så er der en ny udgave af radiobladet CQ Vestjyden klar til download.
Denne gang med artikler om OZ9HBOs nye QSL-kort, Dansk DX Gruppe, APRS i Thy, Netværks-analysatorer for radioamatører, det kommende foredrag om QSO-teknik samt meget andet.

God læselyst
mvh / 73 Karsten OZ2KMP

1.1.07

Hamday 2006 i Esbjerg - Video



Video fra Hamday 2006 i Esbjerg. OZ2KMP havde mobiltelefonen fremme og tog dette klip.