25.3.09

EMC foredrag med OZ8LE Erik Lykkegård

Gik du glip af EMC-dagen i Århus, som EDR afholdte den 14. marts, så er her en ny mulighed. EDR Skive OZ7SKV inviterer alle interesserede til EMC-foredrag med Erik Lykkegård OZ8LE mandag den 20. april.
Foredraget starter kl. 19.30 og tilmelding er nødvendigt til Martin OZ3MCtlf.:21 42 00 05 eller mail: oz3mc@qrz.dk

22.3.09

PC speech processor for SSB


Ved SSB afhænger sendeeffekten af modulations niveauet. Derfor er det en fordel at anvende en eller anden form for processering af mikrofonsignalet, for at få så meget ud af senderen som muligt, dog uden at overstyre eller lave forvrængning. I mange moderne stationer foregår den bearbejdning af mikrofonsignalet digitalt, men hvis din station ikke har denne funktion, er her en anden mulighed.

Voice Shaper er et lille PC program, der giver dig mulighed for at bearbejde dit mikrofonsignalet, naturligvis forudsat at du forbinder computeren til mikrofon og radio. Voice Shaper har indbygget både båndpass filter og equalizer til at tilpasse din stemme, en noise gate så baggrundsstøj ikke bliver forstærket og kommer med ud, en kompressor og RF envelope klipper til at forstærke signalet, så du får mest mulig ud af senderen, ligemeget om du råber eller snakker lavt til mikrofonen.

Du kan downloade programmet på følgende hjemmeside; http://www.dxatlas.com/VShaper/

17.3.09

Slogan konkurrence 2009

EDR Esbjerg afdelingen har udskrevet en slogan konkurrence.
Alle husker et godt slogan, for et bestemt produkt, eller som markedsføring - et slogan der har fået netop dig til at vælge bestemte varer, indkøbssteder eller måske undersøge "sagen" nærmere.

Slogan foreslag skal være Esbjerg afdelingen i hænde senest tirsdag d. 19. maj 2009 - via E-mail til info@oz5esb.dk
Der er præmier til de bedste forslag.

Du kan læse mere på http://www.oz5esb.dk/OZ5ESB/Konkurrence_2009.htm

11.3.09

10 meter repeater


En ny 10 meter repeater er blevet QRV i det jyske på frekvensen 29,670 MHz (RX -0,1 MHz). Kaldesignalet er OZ2RED og QTHen er ved Vejle.

I følge repeaterens hjemmeside http://oz2red.qrz.dk/ køre den som test hos OZ1BSL ved Børkob, men vil blive flyttet til en bedre QTH, når testfasen er ovre.

2.3.09

Radioamatørprøve i Skive OZ7SKV

Der afholdes radioamatørprøve tirsdag den 21. april kl. 19.00 i EDR Skive afdelingen.
Tilmelding til IT- og telestyrelsen skal ifølge itst.dk ske senest 14 dage inden prøven afholdes.
Du kan læse mere om prøven på IT- og telestyrelsens hjemmeside, samt hente tilmeldingsskema og se datoerne for de øvrige planlagte prøve andre steder i landet.
Adressen er; http://www.itst.dk/frekvenser/tilladelser/inden-tilladelse-udstedes/radioamatorprover/prover