27.1.07

Video-klip "Operatørrummet"



I september 2006 var en del af OZ9HBOs og OZ7SKVs medlemmer ude og se Martins vippemast. I den forbindelse fik vi også en fremvisning af operatørrummet ved foden af masten. Herfra bliver der bl.a. regelmæssigt kørt 2 meter aktivitetstest. Endvidere bor DX-clusteret OZ2DXE også her.

Det er blevet til et lille to-minutters video-klip hvor Michael OZ7MKS fortæller om setupet.

23.1.07

Afstemning, hvordan læser du CQ Vestjyden?


OZ7SKV, der regelmæssigt har afstem-ninger om vores hobby, har for tiden en afstemning om hvordan du læser radio-bladet CQ Vestjyden. Vi er naturligvis spændte på resultatet og opfordrer dig til at kikke forbi oz7skv.dk og stemme.

18.1.07

DRs AM-sendinger samles på P5


Samtidig med lukningen af Kalundborg langbølgesender reducerer DR kraftigt i AM-sendingerne. Fra den 15. februar vil der således kun blive sendt en række radioaviser, vejrmeldinger samt andre special-udsendelser på P5 mellembølge. Den øvrige tid vil senderen være slukket for at spare på strømudgiften. Du kan læse mere på dr.dk/presse.

15.1.07

Foredrag om QSO-teknik i OZ9HBO


Jakob OZ7AEI fortæller om bl.a. QSOer, DX, contest, diplomer og log-programmer torsdag den 25. januar. Læs mere i januar 2007 udgaven af CQ Vestjyden. Alle er velkommen til dette spændende foredrag.