1.5.07

HamDay 2007

Lørdag d. 12. maj er der igen brug for alle ”handelstalenter”, når der på området ved EDR Esbjerg afdeling arrangeres loppemarked og auktion, for radioamatører og elektronikinteresserede. En efterhånden meget velbesøgt mulighed, for at sælge grej man har fået i overskud, eller købe noget man mangler. Og som sædvanlig med muligheden for, at få stillet sulten og tørsten til yderst rimelige priser.
HamDay er åbent for alle – både købere og sælgere – og der er gratis entre, dog vil vi meget gerne ha en tilmelding fra sælgere, så vi kan reservere plads, specielt hvis vi pga. vejret vælger at flytte indendørs – nærmere info på http://www.hamday.dk/
På gensyn i Esbjerg d. 12. maj, til HamDay 2007.

73, Jan OZ1INN

Ingen kommentarer: