20.2.12
21.1.12
Skive repeateren flytter til 145,750 MHz
Ifølge OZ7SKV hjemmeside er Skive VHF repeateren ved at flytte til 145,750 MHz, en frekvens der tidligere blev anvendt af Holstebro repeateren, og før det af den gamle Struer repeater.
Der anvendes ingen CTCSS toner men den traditionelle 1750 Hz tone, til at åbne repeateren.
Etiketter: OZ7SKV, repeater, skive 0 kommentarer
25.3.10
Repeaternyt på Vestjylland repeateren

Niels OZ7ADZ oplyser, at det nu også er muligt at deltage i Hurup repeaternyt hver mandag aften via Vestjylland repeateren på 145,600 MHz.
Siden starten af marts har de to repeatere været linket sammen hver mandag fra kl. 18.25 til kl. 19.00. Det er muligt eftersom begge repeater er koblet til echolink. Vestjylland repeateren får sin forbindelse til echolink fra Niels' hjemme QTH, hvor han har en 1200 Mhz PC stående sammen med en AP-2000 2 meter radio, der sender og modtager til / fra repeateren.
Etiketter: echolink, repeater 0 kommentarer
1.6.09
Frekvensskift på Skive-repeateren
I et forsøg på at samle de nye digitale D-STAR repeatere i den øvre ende af repeatersegmentet på 2 meterbåndet, skifter Skive 2-meter-repeateren OZ4REX frekvens fra den 1. juli.
Etiketter: hurup, repeater, skive 3 kommentarer
20.1.09
Vestjylland-repeateren QRV på Echolink
Her ved årsskiftet blev Vestjylland-repeateren QRV på Echolink.
Kaldesignalet er OZ7RER-R og node nummeret er 406344.
Det er Niels OZ7ADZ, der har etableret forbindelsen mellem repeateren og echolink-nettet. Udstyret er en ældre håndradio CT1600, der tager sig af radioforbindelsen fra Niels' QTH, der er 6 - 8 km fra repeateren. Her kobles op som alle andre brugere af repeateren på 145,000 / 145,600 MHz. Håndradioen er forbundet til en 266 MHz bærbar computer, der køre echolink programmet og klare den videre forbindelse via Internettet.
Etiketter: echolink, repeater 0 kommentarer
21.1.08
Skive repeateren blæst ned
Fredagnats blæsevejr har desværre kostet antennen på Skive repeateren livet.
Der er nu opsat en nød-antenne i ca. 8 meters højde, med begrænset rækkevidden til følge. Desuden er det kun VHF repeateren, der kører pga. kraftigt brum på UHF. Vi er gået i tænkeboks mht, hvad der videre skal gøres for at få fuld funktion tilbage igen, antenne valg m.v.
Etiketter: OZ7SKV, repeater, skive 0 kommentarer
18.9.07
Holstebro repeateren
Så er Holstebro repeateren OZ1REP i luften fra OZ9HBOs klublokale. Lørdag eftermiddag den 15. september blev repeater og filtre installeret i klubben og tilslutte antennen på taget. Martin har stillet filtre og kabler tilrådighed, indtil vi får justeret de rigtige filtre.
Frekvensen er 145,750 MHz og den åbnes med en traditionel 1750 Hz tone. Det forventede dækningsområde fra den nuværende QTH er Holstebro plus nærmeste opland.
Etiketter: oz1rep, repeater 0 kommentarer
14.7.07
Vestjylland repeateren
Efter nogle måneders tavshed er Vestjylland repeateren atter QRV på 145,600 MHz. Den ”nye” repeater er en Storno cqf 612 med ca. 25 Watt. QTH’en er den samme som før, nemlig fra siloen ved Dangrønt i Højmark 10 km øst for Ringkøbing. Der køres på 2 antenner (dipol) med relativ korte kabler da udstyret står på toppen af siloen.
Etiketter: repeater 0 kommentarer
28.6.07
Nyt om Holstebro repeateren
Holstebro repeateren er i luften, med lånte cavity filtre, fra OZ3MC's mast i Kjeldbjerg på 145.750MHz.
Inden længe flyttes repeateren til OZ9HBOs klublokale i Holstebro, hvor vi så kan begynde at teste dækningen.
Her vil de lånte filtre på et tidspunkt blive udskiftet med egne og flyttes til en ny QTH.
73 Jan OZ9ABC
Etiketter: holstebro, oz9hbo, repeater 0 kommentarer

