27.3.07

Ny udgave af CQ Vestjyden (2. kvartal 2007)


Hej

Så er der en ny udgave af radiobladet CQ Vestjyden klar til download.
Denne gang kan du bl.a. læse om CQ Vestjydens nye Weblog, logbog i Excel, OZ9HBOs nye bestyrelse, Hamday 2007, DX-nyt fra DDXG samt meget andet.
Du kan downloade bladet her

God læselyst
mvh / 73 Karsten OZ2KMP

24.3.07

OZ5ESB 70 år

OZ9HBO og CQ Vestjyden ønsker OZ5ESB et stort tillykke med de 70år. Vi håber i får en god dag til receptionen d. 31 Marts.
Du kan læse mere om receptionen på OZ5ESBs hjemmeside http://www.oz5esb.dk.

20.3.07

Foredrag om "contesting"

Mandag den 2. april kl. 19.30, er der foredrag i OZ7SKV's lokaler ved OZ3MC – Martin. Han vil fortælle om kunsten at deltage i contest's. Foredraget bliver suppleret med video-klip fra marts måneds 80 meter aktivitetstest.
http://www.oz7skv.dk

10.3.07

Efterlysning af stof til næste udgave af CQ Vestjyden

Næste udgave af radiobladet CQ Vestjyden er snart på trapperne. Dertil efterlyser vi artikler og input. Har I kommende arrangementer i jeres lokalafdeling, der kunne være interessante for andre, så vil vi meget gerne modtage et par linier og evt. et billede derom, som vi så vil bringe i bladet. Har du lyst til at skrive en lille artikel, eller har du en ide til en artikel om noget radiorelateret, vil vi meget gerne høre fra dig.

Udgivelser og deadlines:
Radiobladet CQ Vestjyden udkommer fire gange om året i henhold til nedenstående skema.


Udgivelsestidspunkt Deadlines
1. kvartal 1. uge i januar. 20. december
2. kvartal 1. uge i april 20. marts
3. kvartal 1. uge i august 20. juli
4. kvartal 1. uge i oktober 20. september

Adresse:
Input kan sendes til cqvestjyden@gmail.com

Tips:
Arrangementer; husk at oplyse tid og sted samt et par linier om arrangementet og evt. foredragsholder.
Artikler; længden af artiklen har ingen betydning. Vi har plads til både korte og lange artikler.
Nyheder; har du en nyhed, vil vi gerne høre om den, men husk lige at angive din kilde f.eks. hjemmesiden, hvor du har fundet nyheden.