Viser opslag med etiketten Foredrag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foredrag. Vis alle opslag

12.3.12

Foredrag om printudlægning


Tirsdag d. 13. marts afholdes foredrag i Ringkøbing-Skjern afdelingen om print layout med programmet DesignSpark.
Foredrags holder er OZ7ADZ.
Døren åbnes som sædvanligt kl. 19.00 og foredraget starter kl 19.30
DesignSpark kan gratis hentes fra http://www.designspark.com/ Det anbefales at de som har mulighed for at medbringe en bærbar gør dette.

24.8.10

Foredrag om SDR radio

Mandag den 20. september OZ5WK Kalle besøger OZ7SKV EDR Skive. Her vil han fortælle lidt om den spændende udvikling indenfor Software Defined Radio.
Alle er velkomne.

9.10.09

Miniforedrag om nedtagelse af vejrsatellit-billeder

Mandag den 19. oktober holder OZ7MKS - Michael, et miniforedrag i OZ7SKV EDR Skive om hvordan man med enkelte midler, kan modtage vejrbilleder fra NOAA satelitterne.

14.9.09

PSK31 foredrag

Torsdag den 24. september holder OZ5NJ, Niels-Jørgen foredrag om, hvordan man kan komme i gang med PSK-31.
Foredraget starte kl 19.30 og afholdes i OZ9HBO. Alle er velkommen.

9.6.09

OZ7SKV - Foredrag om MiniVNA

Mandag den 15. juni er der foredrag om miniVNA (Vector Network Analyzer), en computerstyret antenne analysator, i OZ7SKV EDR Skive. Det er OX3KQ - OZ0M - Jesper, som er foredragsholder, så mød op til en spændende aften, der måske også vil handle lidt om antenner m.m

25.3.09

EMC foredrag med OZ8LE Erik Lykkegård

Gik du glip af EMC-dagen i Århus, som EDR afholdte den 14. marts, så er her en ny mulighed. EDR Skive OZ7SKV inviterer alle interesserede til EMC-foredrag med Erik Lykkegård OZ8LE mandag den 20. april.
Foredraget starter kl. 19.30 og tilmelding er nødvendigt til Martin OZ3MCtlf.:21 42 00 05 eller mail: oz3mc@qrz.dk

4.2.09

OZ3EDR Foredrag; Alt om diplomer, 19. feb.

Torsdag den 19. februar 2009 kl. 19.30 i OZ3EDR EDR Struer afdelingen holder redaktøren af spalten "Diplonjagten" i OZ, OZ1DYI Svend et foredrag om alt hvad der er værd at vide om diplomer.

29.5.07

Kursus i LUX-log den 7. juni 2007 i OZ9HBO

Torsdag den 7. juni 2007 vil Jakob OZ7AEI fortælle om og undervise i brugen af logprogrammet LUX-log, der er et gratis log-program. Stedet er OZ9HBO og alle er velkommen.

Nedenfor giver Jakob en kort introduktion til kurset.

Siden 2004 har jeg benyttet LUX-log, som er lavet af LX1NO / Norbert. Det er et program, som jeg varmt kan anbefale.

Fordele :
Programmet er freeware og kan gratis registreres af alle.
Der kommer opdateringer et par gange om året.
Programmet kan håndtere referencer til ca. 120 forskellige diplomer. (Man kan selv tilføje nye)
Det er muligt at Im/Exportere ADIF-filer. (Som næsten alle programmer bruger i dag)
Alle stører Contester kan køres fra programmet og senere exporteres til hoved loggen.
Der kan køres DX-cluster direkte fra programmet via Internettet.

Ulemper :
Dem er der selvfølgelig også nogle få af (Det kommer vi ind på)

Under kurset bliver LUX-log gennemgået fra A-Z. Der bliver udleveret ”KOM I GANG MANUAL PÅ DANSK”

På aftenen vil det være muligt at få programmet installeret på sin medbragte PC. Man kan selvfølgelig også få en installations CD med hjem.

Der kan findes mere info på :
http://www.luxlog.info/

Vy 73 de OZ7AEI / Jakob

15.1.07

Foredrag om QSO-teknik i OZ9HBO


Jakob OZ7AEI fortæller om bl.a. QSOer, DX, contest, diplomer og log-programmer torsdag den 25. januar. Læs mere i januar 2007 udgaven af CQ Vestjyden. Alle er velkommen til dette spændende foredrag.