Viser opslag med etiketten itst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten itst. Vis alle opslag

6.2.12

Certifikatprøve hos EDR Skive

Lørdag den 10. marts kl. 14.00 planlægges der afholdelse af certifikatprøve i EDR Skives lokaler.
Du kan læse mere om certifikatprøver hos Erhvervsstyrelsen på følgende adresse; http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekvenstilladelser-mv/radioamator/radioamatorprover/prover

20.3.11

Radioamatørprøver i foråret 2011

I følge IT- og Telestyrelsen så afholdes der følgende radioamatørprøver i EDR lokalafdelinger;

* Den 28. marts 2011 kl. 19.00 i EDR Bornholm Afdeling
* Den 14. april 2011 kl. 19.30 i EDR Frederikssund Afdeling
* Den 23. april 2011 kl. 14.00 i EDR Ringkøbing Skjern Afdeling
* Den 12. maj 2011 kl. 19.30 i EDR Silkeborg Afdeling
* Den 15. maj 2011 kl. 14.00 i EDR Fredericia Afdeling
* Den 25. maj 2011 kl. 19.30 i EDR Ballerup Afdeling
* Den 18. juni 2011 kl. 13.30 i EDR Odense Afdeling

Husk at tilmelding til prøven skal ske senest 14 dage, inden prøven afholdes.
Læs mere på www.itst.dk

12.9.10

Testspørgsmål til operatørlicens kategori D


Hvis du vil op til licensprøve for at få D-licens (operatørlicens), kan du nu øve dig på hjemmesiden http://operatorlicens.dk/ Siden indeholder 100-vis af spørgsmål, som ligner dem, du vil få i den officielle prøve. Du kan øve et emne af gangen, eller du kan prøve kræfter med en komplet prøve. Så snart du har svaret på et spørgsmål, får du feed-back i form af et grønt flueben (rigtigt svar) eller et rødt kryds (forkert svar). Der er intet, som skal sendes ind, og der er ingen registrering af besøgende eller antal point.

Bemærk, at du kan gå til prøve hos EDR i en lokal afdeling, også selv om du ikke er medlem. Du kan også vælge at gå op hos IT- og Telestyrelsen i København. Prøverne bekendtgøres på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekvenstilladelser-mv/inden-tilladelse-udstedes/vejledninger/radioamator/radioamatorprover

OZ1BXM Lars Petersen, Holstebro.

25.8.10

Radioprøve i OZ7SKV EDR Skive

I følge www.oz7skv.dk vil der blive afholdt certifikatprøve i Skive-afdelingens lokaler lørdag den 9. oktober kl. 13.30.

Husk tilmelding til It- og Telestyrelsen senest 14 dage inden prøvens afholdelse: link.

20.12.09

Nyt fra IT- og Telestyrelsen

IT- og Telestyrelsen har offentliggjort en ny bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Du kan læse bekendtgørelsen, nummer 1119 af 27. november 2009, på itst.dk

2.3.09

Radioamatørprøve i Skive OZ7SKV

Der afholdes radioamatørprøve tirsdag den 21. april kl. 19.00 i EDR Skive afdelingen.
Tilmelding til IT- og telestyrelsen skal ifølge itst.dk ske senest 14 dage inden prøven afholdes.
Du kan læse mere om prøven på IT- og telestyrelsens hjemmeside, samt hente tilmeldingsskema og se datoerne for de øvrige planlagte prøve andre steder i landet.
Adressen er; http://www.itst.dk/frekvenser/tilladelser/inden-tilladelse-udstedes/radioamatorprover/prover

28.9.07

Nyt frekvensregister klar til brug

Nyhed fra IT- og Telestyrelsen.

I dag (28. sep.) offentliggør IT- og Telestyrelsen det nye og redesignede frekvensregister med oplysninger om, hvilke frekvenser der er udstedt tilladelse til, samt hvem der har tilladelserne. Det geografiske anvendelsesområde for de enkelte frekvenser fremgår også af registret, samt hvilke teknologier, som frekvenserne bruges til. Desuden indeholder Frekvensregistreret oplysninger om udstedte kaldesignaler på radioamatør- og luftartsområdet. Frekvensregistret opdateres løbende med de nyeste data vedrørende frekvensanvendelse.

Frekvensregistret kan finde på følgende adresse: http://frekvensregistret.itst.dk/

2.3.07

Stor interesse for nye kaldesignals-serier

Ifølge ITST har interessen for de nye kaldesignals-serier, der blev annonceret tidligere på året, været stor. De har indtil 1. marts 2007 modtaget 115 ansøgninger til disse. Hvor der er flere ansøgninger til samme kaldesignal, vil det bliver afgjort ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen forventes klar senest 9. marts 2007, hvorefter udstedelsen af kaldesignalsbeviser vil kunne påbegyndes.
Ansøgninger om kaldesignaler modtaget efter 28. februar 2007 bliver behandlet efter princippet "først til mølle".
Læs evt. mere på ITSTs hjemmeside

15.1.07

Åbning af yderligere kalde-signalserier til amatørradio-tjenesten


IT- og Telestyrelsen har besluttet at åbne en række kaldesignal-serier for ansøgninger om kaldesignal til amatørradiotjenesten. Læs mere på itst.dk